+45 32 59 86 31 kontor@landsbyskolen.dk

Lejrskole/skolerejse

Lejrskole

På Landsbyskolen forsøger vi at komme på lejrskole med vores klasser hvert år.
Dette gør vi for at styrke både det faglige – det er en lejrSKOLE – samt det sociale liv i klassen.

 

Der er delvis egenbetaling i forbindelse med lejrskoler og skolerejser.

  • 0. – 2. klasse: Indskolingstur med én overnatning fælles med de andre i indskolingen samt en overnatning med egen klasse på skolen.

  • 3. klasse: lejrskole med én til to overnatninger

  • 4. klasse: lejrskole med to overnatninger 

  • 5. klasse: lejrskole med to til tre overnatninger 

  • 6. klasse: Lejrskole med 4 overnatninger (f.eks. Bornholm eller Sønderjylland)

  • 7. klasse: Lejrskole med 4 overnatninger (f.eks. Bornholm, Skagen eller Sønderjylland)

  • 8. og 9. klasse: Storbytur i Europa med 4 overnatninger

Det er en tilbagevende begivenhed, at 0. klasse overnatter på Landsbyskolen. Både elever og lærere glæder sig til dette, hvor man øver sig på at være væk fra mor og far. Øvelsen gør nemlig mester, og så er eleverne klar til kommende SFO koloni og lejrskoler. Eleverne i 0. klasse møder som normalt, medbringende diverse ting og sager til en fantastisk overnatning. Så er der almindelig skoledag, hvorefter vi drager på tur i nærområdet. Når vi er hjemme igen, hjælper eleverne med at lave mad, vi spiser og hygger, lige indtil det er sengetid. I år vågnede eleverne til friskbagte boller, madpakker og endnu en tur til en sjov legeplads.

Sidste år var 1.- og 2. klasse på lejrskole på Røsnæs Naturskole. Det var en fantastisk tur, hvor vi fik lov til at kæle med både kaniner og geder, og vi var på besøg i det lokale fyrtårn.

Vi fik undervisning i dyreskeletter, og nogle af os var så heldige at se marsvin og fange hornfisk.

3. klasse var i Helsingør, hvor vi nød at bo lige ned til strand, sand og vand. Vi besøgte Kronborg, hvor vi blev kloge på tidligere kongers levevis, og vi lærte om livet på havet på M/S Museet for Søfart.

Vi besøgte også Vandlaboratoriet og så skrev vi dagbog hver dag og hyggede, legede og snakkede. En skøn tur!

4. klasse har været på lejrskole i Odense, hvor de blandt andet har besøgt Odense Zoo, Møntergården, Dukkemagerens værksted og HC Andersens Hus❤️Skøøøøn tur med skønne børn

5. klasse var på cykeltur på Bornholm, og her besøgte de bl.a. Natur Bornholm, Hammershus, Svaneke med Bolchekogeriet, glaspusteri og Gudhjem og deres røgeri.

7. Klasse var i Gedesby i Stigs (Stig Jørgensen, skolens leder og ejer fra 1988 – 2023) sommerhus og en tur til Lübeck.

I år var 8. kl i Berlin  🇩🇪  hvor de hørte om eftervirkningerne fra 2. Verdenskrig. De så stykker af muren, Checkpoint Charlie, Brandenburger Tor og meget mere.

🇬🇧 I år tog vores 9. klasse til London 🇬🇧

Dette er blot et lille udpluk af, hvor nogle af klasserne tog hen og hvad de så.